Har du spørgsmål til et retreat, en skræddersyet rejse, ønsker du en uddybning af programmet, eller har du brug for hjælp i forbindelse med booking, er du altid velkommen til at tage kontakt. Vi tager os tid til en personlig dialog, så du kan træffe dit valg med ro og klarhed.
Uanset om du er i overvejelsesfasen eller klar til næste skridt, møder vi dig der, hvor du er, med nærvær, erfaring og respekt for dit tempo.
Bag hvert retreat står et nøje udvalgt team af erfarne og kompetente samarbejdspartnere. Alle er valgt med fokus på kvalitet, faglighed og menneskelig forståelse, så du er i trygge hænder gennem hele forløbet.
Hos os er der tid og opmærksomhed til den enkelte. Du bliver mødt med nærvær, personlig tilstedeværelse og respekt for dit tempo. Tryghed og tillid er ikke noget, vi lover, det er en naturlig del af oplevelsen.
Body & Mind Retreats er medlem af Rejsegarantifonden, så din rejse er sikret fra start. Det giver dig mulighed for at træffe dit valg med ro i sindet og fokusere på det, der betyder noget, din oplevelse.
Vi tilbyder den ultimative rejseoplevelse skræddersyet til dig.
Læs spændende anmeldelser og oplevelser fra vores tidligere deltagere, der har fundet ro og balance gennem deres rejser med os.

Tidl. rejsende
Jeg valgte at tage med på rejsen, fordi havde brug for at komme væk fra hverdagen – og efter at have kigget på flere muligheder, var det netop Body & Mind Retreats, jeg bevidst valgte frem for andre. Oplevelsen har været helt fantastisk, og især snorklingen, det vilde dyreliv og det stærke fællesskab gjorde turen langt mere, end jeg havde turdet håbe på.

Tidl. rejsende
Jeg ville vælge at tage på retreat med Body and Mind Retreats på Maldiverne. Konceptet er gennemtænkt, gennemskueligt og skaber tryghed. Britt er inspirerende og hjertevarm, og formår at skabe et kærligt rum, hvor alle føler sig set og veltilpas. Sammen med Heidi skaber hun en dynamisk energi og grounding, der gør retreatet til en vidunderlig 10-dages rejse for krop og sjæl!

Body and Mind Retreats udstråler Britt’s passion og dedikation til at skabe en uforglemmelig oplevelse. Med engagerede trænere, smukke omgivelser og utallige muligheder bliver rejsen til Maldiverne et personligt eventyr. Alle rejsende vil være i trygge hænder og tage minder for livet med hjem efter denne drømmerejse.

Jeg tog afsted i mit sabbatår for at få en pause – og blev mødt af et fantastisk fællesskab og en åbenhed, jeg ikke havde forventet. At opleve både livet på en lokalø og afslapning på en privat ø har givet mig minder for livet.

Tidl. rejsende
Det fedeste har været gruppedynamikken – at man kunne være social, men også trække sig tilbage. At svømme med skildpadder og hajer, og bagefter koble af med meditation og træning på terrassen, gjorde det hele til en vildt smuk oplevelse.

Tidl. rejsende
Jeg har rejst meget, men aldrig på grupperejse – og det her har været noget helt særligt. At snorkle med en havskildpadde, opleve lokal kultur og mærke den nærværende planlægning bag det hele, har været uforglemmeligt. Jeg overvejer allerede at tage med igen!

Tidl. rejsende
Jeg er ikke bange for vand – tværtimod, jeg er rigtig glad for vand – men det der med at få hovedet under vand, det har virkelig været en udfordring for mig. Og det team, der har stået bag al snorkelundervisning her på retreatet, det har bare været helt fantastisk. Og det har gjort, at jeg har kastet mig ud i det, og jeg er blevet tryg i det.

Tidl. rejsende

Jeg tog med på rejsen i november, fordi jeg begyndte at opleve stresssymptomer, som jeg faktisk var ret bange for. Jeg var spændt på, hvordan det ville være at være en del af en gruppe, især fordi jeg tidligere har rejst alene. Noget af det, der imponerede mig mest, var, at selvom vi var sammen meget af tiden, var der stadig plads til at trække sig. Der var ingen pres for hele tiden at være social eller “på”. Gruppedynamikken var langt bedre, end jeg havde forventet. Sammenholdet var helt vildt fedt og gjorde oplevelsen både tryg og meningsfuld.