- Business Retreats
- Praktisk Information – Business Retreat
Praktisk Information – Business Retreat
Detaljer
Varighed
9-10 Dage
Kapacitet
20 Personer ca.
Rejse Type
Grupperejse
Praktisk Information
Information om fly
Vi flyver primært med Qatar Airways, Emirates, British Airways, Condor eller Turkish Airlines fra Københavns Lufthavn.
Du er meget velkommen til selv at vælge flyselskab og afgang, der passer dig bedst. Så længe jeg modtager dine flyoplysninger, sørger jeg for, at du kommer trygt frem mellem øerne. Transporten fra lufthavnen til Thinadhoo foregår med privatbåd på det tidspunkt jeg lander. Hvis du har valgt en anden ankomst vil der komme et tillæg til transportomkostninger.
Flybilletter er ikke inkluderet i retreatets pris og bookes separat.
Flybilletter
Flybilletter er ikke inkluderet i rejsens pris og skal bestilles separat
Jeg har god erfaring med at tage en snak, hvor vi gennemgår bookingprocessen via skærmdeling, så du føler dig tryg og godt klædt på til at bestille de rigtige flybilletter.
Generelt
Afrejse
Vi mødes i Københavns Lufthavn, hvis du ønsker at rejse sammen med gruppen.
Vi mødes ca. 3,5 time før afgang og går samlet til check-in.
Du kan checke ind hjemmefra, men vi foretrækker at gøre det sammen som gruppe.
Ankomst til Maldiverne
Vi lander i Malé Lufthavn. Det anbefales at have let tøj i håndbagagen, så du kan skifte i lufthavnen.
Efter paskontrollen samles vi og sejler med privat bådtransport til Maafushi.
Check in på hotellet er fra kl. 14. Ved tidligere ankomst har du adgang til omklædningsrum, og bagagen opbevares i receptionen.
Hjemrejse
Vi ankommer til Malé Lufthavn ca. 3 timer før flyafgang, hvilket betyder afrejse fra Maafushi eller resortet ca. 3,5 før. Det præcise tidspunkt oplyses dagen før.
Værelserne forlades senest kl. 12. Men vi vil have adgang til omlægning, bad m.v. i løbet af dagen.
IMUGA
En online rejsedeklaration skal udfyldes ved indrejse til Maldiverne. den må ikke udfyldes før 96 timer inden indrejse. Du skal bruge et billede af dit pas og et portrætbillede. Husk at gemme QR-koden efter udfyldelse. Britt sender en guide inden afrejsen, og du er ikke alene om at udfylde den, vi er med hele vejen.
Pas og visum
Tjek de aktuelle pas- og visumregler på Udenrigsministeriets hjemmeside. Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar, at sikre gyldigt visum.
Vaccinationer
Inden afrejse bør du sikre dig, at du har eventuelle anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Det anbefales blandt andet, at din stivkrampevaccination er opdateret, men der er ingen vaccinationer, som er obligatoriske. Kontakt din læge eller se www.rejseklinikken.dk eller www.sikkerrejse.dk for information. Det er den rejsendes eget ansvar at sikre nødvendige og relevante vaccinationer.
Rejsevejledninger
Hold dig opdateret med Udenrigsministeriets rejsevejledninger for rejsemålet.
Rejseforsikring
Selv om du er på ferie, kan du blive syg eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.
Det anbefales derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker tyveri, bagageskade, sygdom og hjemtransport. Rejsende er selv ansvarlige for at have en gyldig og tilstrækkelig forsikring.
Snorkling
Er du ny til snorkling eller trænger til at få teknikken genopfrisket, tilbyder vi introduktion til snorkling. Medbring gerne eget snorkeludstyr hjemmefra. Det er også muligt at leje snorkeludstyr gennem os, men dette skal aftales og bestilles inden afrejse, da det er vigtigt for planlægningen. Der kan i begrænset omfang lånes udstyr på udflugter, men tab eller skade på lånt udstyr medfører erstatningspligt.
Søsygepiller
Selv søstærke personer kan opleve søsyge ved længere snorkelture. Det anbefales at medbringe ikke-sløvende søsygepiller, som kan købes i håndkøb på apoteket.
Tidsforskel
Maldiverne er foran Danmark:
Sommertid: +3 timer
Vintertid: +4 timer
Nogle øer opererer med “Island Time”, typisk en time foran Malé-tid.
Påklædning
Maldiverne er et muslimsk land, men på resortet er al påklædning accepteret. På lokale øer må badetøj kun bæres på specifikke bikinistrande; ellers anbefales tildækkende strandtøj.
Generelt gå klædt, som du vil herhjemme.
Badetøj og Snorkeludstyr
Medbring gerne flere sæt badetøj. En langærmet trøje anbefales under snorkling for at undgå solskoldning. Badesko kan være nyttige på grund af koraller, og en hårbøjle kan forhindre utætheder i snorkelmasken.
Fodtøj
Da der er sand overalt, er komfortabelt fodtøj vigtigt. Træningssko kan bæres under rejsen, og sandaler eller slippers anbefales på destinationen.
Solcreme
Solen er stærk på Maldiverne, selv ved overskyet vejr. Brug solcreme med høj faktor (mindst SPF 50) og medbring rigelige mængder. Vær opmærksom på, at solcreme kan give gule pletter på hvidt og lyst tøj.
Sprog
Det officielle sprog er Dhivehi, men engelsk forstås og tales af alle.
Valuta og kreditkort
Den lokale valuta hedder Maldiviske Ruffiyaa (MVR). Priserne bliver som regel vist i USD eller MVR, og der kan betales med kreditkort de fleste steder. Der er derfor ikke behov for at veksle til valuta, men jeg foretrækker altid at have det med, om ikke andet så for at give drikkepenge eller betale ved stranden.
Elektricitet
Maldiverne har 230 volt, som i Danmark. Enten et stik med to flade pinde eller et stik med tre runde pinde, så adapter skal bruges (UK stik).
Vand
For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.
Internet og WiFi
Der er Wifi på hotellet. Men der er ikke fuld forbindelse, så man skal ikke forvente, at man kan downloade store filer.
Der er mulighed for at købe et lokalt SIM-kort dernede til en fornuftig pris. Kontakt Britt, hvis du ønsker, at vi køber det for dig inden eller ved ankomst.
Allergier og madintolerance
For at vi på den bedst mulige måde kan hjælpe dig, er det vigtigt, at du fortæller os, når du booker rejsen om allergier eller madintolerancer, så vi kan informere hotellet og de restauranter, vi skal besøge.
Her bor du:
Udvalgte resorts og hoteller i smukke omgivelser, med havet som nærmeste nabo og rammer, der inviterer til ro, restitution og velvære.


