september 7, 2026
Retreat for kvinder midt i livet – wellness, der passer til dig
Retreat for kvinder midt i livet – wellness, der passer til dig
Ikke et program, du skal passe ind i
Klokken er lidt over seks om morgenen. Solen er på vej op over Det Indiske Ocean, og om lidt begynder dagens første træning. Du vågner og kan mærke det med det samme. I dag har du ikke lyst.
Ikke fordi der er noget galt. Ikke fordi du er syg. Du har bare sovet tungt, kroppen føles lidt træt, og lige dér frister det mere at blive liggende lidt længere, gå ned efter en kaffe og sætte dig ved vandet.
Men så kommer den tanke, mange af os kender alt for godt: Jeg burde nok tage med. Du er jo på retreat. Og er meningen med et retreat ikke netop, at man skal træne, dyrke yoga, være sund og få noget ud af dagene?
Det er lige præcis dér, jeg synes, vi skal stoppe op. For hvis et retreat bliver endnu et sted, hvor du føler, at du burde, så har vi efter min mening misset noget ret væsentligt.
Vi er blevet rigtig gode til at følge programmer
De fleste kvinder, jeg møder, mangler ikke disciplin. Tværtimod. Vi har brugt en stor del af vores voksne liv på at få ting til at fungere. Arbejde. Børn. Familie. Aftaler. Indkøb. Fødselsdage. Ferier. Møder. Træning. Mad. Praktiske ting. Vi er blevet gode til at holde styr på det hele.
Og for mange af os har der i årevis stået ret mange mennesker foran os selv i køen. Så når vi endelig gør noget, der handler om os selv, synes jeg ikke, vi skal rejse flere tusinde kilometer for at møde endnu et program, vi skal leve op til.
Det var faktisk en af de tanker, der blev vigtig for mig, da jeg begyndte at forme Body & Mind Retreats. Jeg ville gerne skabe noget med indhold. Der skal være træning. Der skal være oplevelser. Der skal være fællesskab. Der skal være mulighed for at prøve ting, man måske aldrig har prøvet før.
Men jeg ville ikke skabe en ferie, hvor man står op om morgenen og tænker: Hvad skal jeg nå i dag?
For noget ændrer sig undervejs i livet
Jeg er selv blevet 50. Og jeg synes faktisk, der sker noget interessant, når man kommer til det sted i livet. Ikke sådan at man pludselig bliver en anden fra den ene dag til den anden. Men ens blik på nogle ting ændrer sig.
Det, der føltes vigtigt som 30-årig, føles måske ikke helt så vigtigt længere. Og kroppen er heller ikke nødvendigvis den samme. Måske restituerer den anderledes. Måske har du perioder med meget energi og andre, hvor du har mindre. Måske er søvnen forandret.
Måske mærker du hormonelle ændringer. Eller måske er det slet ikke kroppen, der har ændret sig mest. Måske er det dig. Måske har du bare fået mindre lyst til at bruge dit liv på ting, du gør, fordi du føler, du bør.
Det synes jeg egentlig er en ret sund udvikling.
Jeg tror, wellness har ændret betydning for mig
Engang kunne wellness meget let komme til at handle om forbedring. At komme i bedre form. Blive stærkere. Tabe sig. Blive mere smidig. Spise sundere. Optimere noget. Og der er selvfølgelig ikke noget galt i at ville være stærk og passe godt på sin krop.
Det vil jeg også gerne. Men jo ældre jeg bliver, desto mere tænker jeg, at wellness også handler om noget helt andet. At have energi til det liv, man gerne vil leve. At kunne bruge sin krop. At kunne rejse.
At kunne hoppe i havet. At kunne prøve noget nyt. At føle sig godt tilpas. Og måske vigtigst af alt: At kunne mærke forskellen på det, man har lyst til, og det, man gør, fordi man synes, man burde.
Det er sværere, end det lyder.
Så hvad sker der, hvis du springer træningen over?
Ingenting. Det er faktisk hele pointen. Hvis du vågner på retreatet og har lyst til morgenyoga, så går du med. Måske bliver det en af de morgener, hvor du bagefter tænker, at det var præcis det, kroppen havde brug for.
Men hvis du vågner og mærker noget andet, så skal der også være plads til det. Måske går du ned på stranden. Måske drikker du din kaffe langsomt. Måske sover du en time mere. Måske tager du en bog med ud.
Det er ikke at “gå glip af retreatet”. Det er også retreatet. Og måske er det endda noget af det vigtigste, du kan øve dig på. At træffe et valg, der kun handler om, hvad du selv har brug for.
Ikke om hvad gruppen gør. Ikke om hvad der står i programmet. Ikke om hvad du tror, jeg forventer. Bare dig.
Det betyder ikke, at vi ikke udfordrer os selv
For det gør vi. Jeg elsker at se, hvad der sker, når mennesker opdager, at de faktisk kan mere, end de troede. Det kan være kvinden, der var nervøs for at snorkle, og som pludselig ligger i det turkisblå vand og ser en skildpadde svømme under sig.
Det kan være første gang, man tager alene på en rejse. Det kan være en øvelse, man ikke troede, kroppen kunne. Eller bare det at stå op en morgen og mærke: I dag har jeg faktisk lyst til at være med til det hele.
Jeg synes, der er en kæmpe forskel på at blive udfordret og at blive presset. Det første kan få os til at vokse. Det andet får os ofte bare til at lukke ned. Og på et retreat skal der være plads til begge dele: til at strække sin comfort zone og til at trække sig tilbage igen.
Derfor har vi DigTid
Da jeg begyndte at arbejde med programmerne til vores retreats, blev det ret hurtigt vigtigt for mig, at der også skulle stå ingenting i kalenderen. Ikke som et hul, vi tilfældigvis ikke havde fået fyldt ud. Men med vilje. DigTid.
Tid, hvor ingen har planlagt noget for dig. Det lyder næsten banalt. Men prøv at tænke over, hvor ofte du egentlig har flere timer, hvor ingen forventer noget af dig. Hvor du ikke skal være et bestemt sted. Ikke skal hente nogen.
Ikke skal svare på en mail. Ikke skal være produktiv. Ikke engang skal være social, hvis du ikke har lyst. På retreatet kan DigTid være en bog på stranden. En behandling i spaen. En gåtur. En lur. En kaffe alene med udsigt over havet.
Eller måske ender du med at sidde og tale med nogle af de andre i tre timer. Det bestemmer du.
Og så sker der tit noget lidt pudsigt
Når presset forsvinder, får man ofte mere lyst. Når træningen ikke er noget, du skal, bliver det lettere at mærke, hvornår du faktisk gerne vil. Når du ikke er tvunget ind i fællesskabet hele tiden, bliver det også rarere at være en del af det.
Og når du ved, at du gerne må sige nej til en aktivitet, bliver dit ja pludselig et rigtigt ja. Det er den balance, jeg gerne vil skabe. For et retreat må gerne være fyldt med oplevelser. Maldiverne skal opleves.
Vi skal ud på havet. Vi skal snorkle. Vi skal grine. Vi skal spise sammen. Vi skal bevæge kroppen. Vi skal se de steder, man kun har siddet hjemme og drømt om. Men midt i alt det skal der også være luft.
For wellness foregår ikke kun på en yogamåtte
Nogle af de øjeblikke, jeg selv forbinder mest med følelsen af wellness, ligner slet ikke det klassiske billede af et retreat. Det kan være at sidde på en båd med saltvand i håret efter en fantastisk dag på havet. At stå med bare fødder i sandet.
At mærke varmen, når man kommer op af vandet. At grine så meget over middagen, at man helt glemmer klokken. At svømme ved siden af en skildpadde. At kigge ud over havet uden at tænke på, hvad der står på to-do-listen derhjemme.
Eller pludselig opdage: Jeg har ikke kigget på min telefon i flere timer. Det er også wellness for mig. Måske endda mere end den perfekte yogastilling.
Du behøver ikke være “sådan en, der går på retreat”
Jeg får indimellem indtryk af, at nogle kvinder forestiller sig, at man skal være en bestemt type for at tage på retreat. En, der allerede går til yoga. En, der mediterer. En, der lever enormt sundt. En, der kan bøje sig sammen på måder, normale mennesker ikke kan.
Det skal du ikke. Du må gerne være hende, der elsker yoga. Men du må lige så gerne være hende, der aldrig har prøvet det. Du må elske træning. Du må være nybegynder. Du må elske grønne smoothies. Og du må også nyde et glas vin.
Det ene udelukker ikke det andet. Vi er mennesker, ikke wellnessprojekter.
Måske er det i virkeligheden dét, der ændrer sig midt i livet
Man begynder at kende sig selv lidt bedre. Man ved bedre, hvad man kan lide. Og forhåbentlig bliver man også lidt bedre til at sige fra over for det, man ikke har lyst til. Jeg synes ikke, at det skal gøre vores verden mindre.
Tværtimod. Jeg tror, det er nu, vi skal opleve endnu mere. Rejse. Lære. Møde mennesker. Prøve nye ting. Hoppe i havet. Udfordre os selv. Men på vores egne præmisser. Ikke fordi nogen har lavet et program og besluttet, hvordan en 50-årig kvinde “bør” dyrke wellness.
Tilbage til den morgen ved Det Indiske Ocean
Solen er kommet lidt højere op nu. Nogle er gået til træning. Du valgte kaffen og stranden. I går var du med til alt. I morgen har du måske lyst igen. Men lige denne morgen havde du brug for noget andet.
Og for første gang i lang tid behøver du ikke forklare det til nogen. Du behøver ikke engang forklare det til dig selv. Du mærkede efter. Og du valgte. Det lyder måske ikke som den store revolution.
Men for en kvinde, der har brugt det meste af sit voksenliv på at få alting til at hænge sammen for alle andre, kan det faktisk være en ret stor ting. Det er i hvert fald sådan, jeg ser wellness.
Ikke som et program, du skal passe ind i. Men som nogle rammer, der giver plads til den kvinde, du er lige nu. Og måske også til den kvinde, du er på vej til at blive.
Tags :
DRØMME RETREAT, MALDIVERNE
Del dette opslag
Læs de seneste nyheder
Following is a detailed blog article on our Tours and travel topics
